Coronasituationen har for mange medvirket til, at en del bryllupper er blevet udskudt, indtil brudeparret har kunnet holde en ordentlig fest med plads til familie og venner – og ikke skulle lade sig begrænse af forsamlingsforbud.
Nu ser det ud til at lysne, og diverse fester bliver igen planlagt til afholdelse hen over sommeren.
Et bryllup er en stor og skelsættende begivenhed i to menneskers liv, og det er både livsbekræftende og festligt at være vidne til. Der er vidt forskellige præferencer for, hvor og hvordan festen skal holdes, hvor mange gæster der skal med osv. Nogle vælger et slot eller en herregård, hvor man får hjælp til de fleste forberedelser mht. borddækning, mad osv., mens andre holder det i telt i haven eller på en lejrskole, hvor der ofte er mere, man selv skal sørge for i planlægningen. Der er et utal af forskellige kjoler, der skal prøves, så er der maden, vinen, blomsterne osv. osv…. Der er mange overvejelser og beslutninger at tage – og dette i sig selv kan være en parforholdsprøve ;-).
Men når dagen så oprinder, så har det store arbejde med at få forberedt dagen været det hele værd.
De bedste ønsker til dem, der står overfor at skulle giftes!
Skriv en kommentar